Det skal ikke være hårdt for at være godt, har jeg lært.

Men det første skridt betyder ALT, og hvis det er vigtigt nok,

så finder du altid en vej.

Min røde tråd i livet

Da jeg var barn, havde jeg to store interesser; at være fysisk aktiv og at skabe ting ud af stof, træ og andet jeg kunne få fingrene i. Jeg kunne være i min ”boble” i flere timer, og min interesse for det kreative blev til en længere, videregående uddannelse i design. Det blev mit et og alt, og med job i modeindustrien var der heller ikke plads til andet. Mit job var mit liv. Indtil jeg en dag ”vågnede op” til en hverdag, som jeg ikke kunne holde ud mere. Der var ikke plads eller energi til andet end arbejde, træning og et par timers søvn.


Stressen og følelserne lå lige under huden og kom hyppigt til udtryk på dårlige tidspunkter - min krop gjorde ondt og jeg var tit frustreret og ked af det.

I denne tilstand af konstant stress var jeg i ti år, og hvis det ikke var for min kampsport, ville min krop have sagt stop for længst. Det var mit lille åndehul at træne aikido. Træningen fik mig ned i gear og balancerede mit nervesystem. Den eneste måde at klare en times træning, er at være nærværende, fuldt tilstede i kroppen, tømme hovedet for tanker, slippe følelserne og være vågen i nuet. At træne aikido er som en intens nærværende samtale, uden ord; du lytter med alle dine sanser til omgivelserne og din modstander, samtidigt med du er i kontakt med din egen krop og oplevelse.


Gennem livet har jeg oplevet at jeg har det fantastisk når både min krop og mit hoved er aktive, og når de samarbejder. Der kan jeg stå stærk og sårbar, følsom og klog, give og modtage.

Kærlig hilsen

Lotta Larsdotter Birk


Kropsterapeut, Traumeterapeut, Mastercoach, Stresscoach, Mentor, Kropslig vejleder, Underviser, Designer, Mor & Hustru.

Når vi går i stå, eller føler os stressede, er det fordi vi har glemt vores krop og sidder fast i tanker og følelser. Løsningen er at skabe kontakt til kroppen og genfinde vores nærvær og intuition. Dér skabes harmoni og balance - og det er dét, jeg kalder at gå kroppens vej...


Hvis det er vigtigt nok så finder du en vej, hvis ikke finder du en undskyldning. Du kan klatre op til vippen og hoppe, eller du kan klatre ned. Du kan ikke næsten hoppe ...


Jeg har altid arbejdet med min krop, sind, sanser og ikke mindst med mine hænder. Med kropsterapien har jeg nu integreret mine sidste 15 års erfaring i at gå Kroppens vej, ud af stress og overlevelse. Jeg vil gerne vise dig, hvordan du kan komme i kontakt med din krops intelligens. Måske du er faret vild i tanker eller følelser. Måske det bare gør ondt i kroppen, uden at du ved hvorfor, eller måske har du mistet meningen og retningen med den vej, som en gang føltes så rigtig. Jeg hjælper dig med at finde mod og ro til at handle på det, du drømmer om - det gør vi ved at gå kroppens vej.

Uddannelser eksamineret årgang:

2025  Psykosomatisk traumeterapeut - IFPF

2023  Kropsterapeut - Totum

2020  Kærlighedsmønster coach - Recreate You

2019  Stresscoach - Bjarne Toftegård

2017  Mentor uddannelse - Integration Training London

2016  Embodied Coach & Facilitator - Integration Training

2015  Master- & teamcoach - Mindjuice Aps

2014  Coachuddannelsen - Manning Inspire

1998-2013  Kreative studier og designer jobs i SE og DK

-------------------------------------------------------------------------------------------

*Trænet aikido siden 2001 og graduerede 3. dan sort bælte i 2016. Har praktiseret meditation, mindfulness, yoga og dans i over 10 år.

Efteruddannelse:

2025  Kæbe, næseånderæt & lugtesans - Morten Dithmer

2024  Anatomi, fysiologi & sygdomslære - DDZ
2024  Psoas, lyske & bækken - Center for kropskultur
2023  Åndedræt & stemme - Karina Nus
2023  Avancerede teknikker - Kropsterapeutisk Institut 

2023  Vejrtrækning - James Nestor

2022  Anamnese - Kropsterapeutisk Institut 

2018  Groove Dancing Facilitator

2016  Socialpsykologi - Skövde Universitet

2015  Helse- & motion psykologi - Halmstad Universitet

2014  Interkulturel kommunikation - Malmø Universitet

2013  Praktisk kommunikation - EK København